Hvert år et nyt “Årets digt” for Poesiens Dag. Og -
Årets digt i år er af Marianne Larsen -
var der spor af nattens stjernehimmel
på mine vinduer
med lyset i værelset
der fløj op og øvede sig
i at komme ned igen
Marianne Larsen 2006
Hvad er Poesiens Dag for noget? Vi har rodet lidt i gemmerne og fundet ud af, at Jytte Abildstrøm tog initiativ til showet i år 2000. Så er der kommet flere prominente til såsom Lene Poulsen (skuespiller) - der for øvrigt har den flotteste badedragt JEG nogensinde har set - der har gjort det til en kær tradition at samle en masse kunstnere i Frederiksberg Have den sidste søndag i august. Det har hun faktisk gjort i nogle år nu så hatten på for Lene Poulsen!
I år kan man af kendte kunstnere bla møde: Mona Larsen med magi i luften fordi hun læser så fine digte op, og Benny Andersen og Claus Høxbroe (ham vil JEG personligt gerne ha’ en digtsamling med - især den der hedder Hylet og som snart kommer på gaden - og det er INGEN byttehandel; han behøver ikke at købe MIN digtsamling som udkom sidste år på forlaget BOD.dk men det ville da være pænt af ham.)
Og så kommer Viggo Madsen og Bo Lille, Frederik bjerre Andersen og Kenneth Krabat. sidstnævnte holder jeg meget af. Han er min/vores mentor - mere om det senere.
Af mere ukendte størrelser kan nævnes SLOTSDIGTERNE der ofte har den bedste plads i Haven, selvom det er lidt surt at vi ikke må ha’ web-dingenoter og små smarte hentydninger til de bøger vi evt. har udgivet på Poesiens Dags site..
Men jeg tror det handler lidt om at være kendt eller ikke kendt. Og da slotsdigtere normalt ikke er en prut kendte - vi kunne være fodgængere i Thy eller et stakit omkring Frederiksberg Have så lidt pyt i panna med det vi har jo fået fornøjelsen at være med?
Det der ER med os - eller - lad mig tale om mig selv og Felicia - VI er de glade amatører der aldrig har udgivet noget på anerkendte forlag. Vi er heller ikke sangerinder, skuespillere eller harpespillere. Vi er til gengæld The Pink Apples og vi glæder os sådan til Poesiens Dag fordi vi skal stå der med vores små frugter og dele ud til hver og én der kommer og går forbi - og selvfølgelig vender tilbage igen - og går forbi.
![]()
Felicia Lensborn + Lonni Krause = THE PINK APPLES!!!
Her ses vi, Felicia og Lonni, som vi figurerer på Poesiensdag.dk:
På genlæsning
Lonni Krause
^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^
Slotsdigtere: (og der er plads til flere af vores slags!)
Felicia Lensborn - En del af duoen: The Pink Apples.
Denne kvinde læser op af egne digte. Bemærk især de erotiske! Men noveller og andet godt vil også følge. Der er noget i gærde med denne Lady og hvad det kan være kan vi bare håbe på, hun skriver sejt!
Felicia Lensborn kan desuden læses på www.poesi.dk og www.digte.dk!
Lonni Krause - En del af duoen: The Pink Apples.
Denne kvinde læser op af egne digte, ligefra erotik til family-matters. Ellers vil hun hovedsaligt gå i dybden med sin nye digtsamling, “Nødvendige Ruter” der vil være i boghandelen omkring juletid 2006. Den vil også kunne skimtes på Bogmessen i Forum 2006 hvor Lonni Krause læser haikudigte op med 14 andre forfattere fra Den Danske forfatterforenings Haikugruppe.
I november er hun for øvrigt med i “Underskoven 2″, en antologi redigeret af forfatteren Bo Lille.
Du kan læse digte af hende www.poesi.dk og HaikuDanmark.dk!
……………………………………………………………….
Og lige til sidst: Vi spurgte formanden for poesiens dag om vi måtte få præsentationer af hvad vi nu havde tænkt os at lave på Poesiens dag - ligesom alle de kendte poeter, you know. Men grundet manglende resourser er det ikke muligt for SLOTSDIGTERE at blære sig bare lidt..
Altså vi tigger ikke vel, men de rige og smukke kultur-elskere KUNNE måske tænke på at lægge mere i digterhattene når de går rundt igen. For det kunne komme de ukendte - men aldeles ikke ringere digtere og forfattere til stor hjælp! Engang til næste år måske?
Lad ikke kulturen sulte!

I ser søe u
Lasbassen
Hej tak for kommentar om udsættelse til skriveøvelse - kan ikke huske, hvad jeg skrev som tekst, da det var direkte i et svar. Tror den hed “En verden uden kønsdele” - fnis. Jeg kan ikke, hvis det bliver for præstationspræget, så vil jeg ikke….
Kan ikke finde den i kommentarerne, men hvis i har min tekst, så send den gerne til space_mermaid@hotmail.com. Takker